SPAR MANGE PENGE! Se vores store lagersalg og få et godt tilbud!

Menu

Rensning af pool: Sådan rengør og vedligeholder du svømmebassin og pool

Rensning af pool

På de varme sommerdage er det skønt at kunne dyppe tæerne eller at snuppe en dukkert i poolen. For at kunne nyde din pool hele sommeren igennem er det dog vigtigt at holde en god hygiejne, og det kræver løbende rengøring og vedligehold. Her får du vores guide til rensning af pool, så du kan genbruge badevandet sæson efter sæson. 

Hvor ofte skal jeg rengøre min swimmingpool?

Bakterier trives rigtig godt i varmt vand, og i de lune sommerperioder, hvor poolen typisk er i brug hver dag. Derfor skal vandet renses ofte ved at kombinere mekanisk og kemisk rensning med henholdsvis filteranlæg og vandplejemidler. 

 

Du kan vedligeholde din pool med hjælp fra klor. Det er ikke alle, der ønsker at bruge kemi i swimmingpoolen, men har du en større havepool, er det nærmest umuligt at komme udenom at bruge en eller anden form for kemi til at desinficere poolen. Brug klor ved start på badesæsonen og løbende efter behov igennem sæsonen for at sikre en lækker og ren pool hele sommeren igennem. Du kan læse nærmere længere nede på siden om, hvilke produkter, du kan bruge til poolrensning. Tjek vandets pH-værdi dagligt – værdien bør ligge på 7,0 og 7,4, da klor ellers ikke vil virke korrekt i vandet. 

Hvordan renser man en pool? 

Poolen renses første gang, når den tages i brug for sæsonen. Her anvendes eksempelvis Hurtigklor eller andet produkt, der opløses hurtigt i vandet. Følg altid anvisningen på produktet.  

 

For løbende vedligeholdelse anvendes Multiklor eller et andet langsomt opløseligt produkt til poolen, og også her følges brugsanvisningen nøje. 

 

Når du renser din pool med både et filteranlæg og kemisk rensning med vandplejemidler, så undgår du at skulle udskifte vandet. Ved at genbruge badevandet sæson efter sæson bidrager du positivt til miljøet, og du sparer samtidig mange penge ved ikke at skulle fylde nyt vand i poolen.

 

Hvordan virker en poolstøvsuger?

En poolstøvsuger er et praktisk supplement til din poolkemi, når du vil holde poolen helt ren.

Poolstøvsugere findes både som manuelle poolstøvsugere og som robotstøvsugere, som du kender dem fra den daglige rengøring indendørs. Du finder altså flere typer poolstøvsugere, herunder batteridrevne modeller med eller uden ledning til den selektive rengøring af poolens bund. 

Poolstøvsugere suger diverse småsten, skidt og sand til sig og samler det i et filter, der herefter er lige til at tømme.

 

Hvordan støvsuger man en pool?

At støvsuge en pool foregår faktisk på samme måde, som hvis du ville støvsuge indenfor i stuen. Eneste forskel er, at du bruger en poolstøvsuger frem for din vanlige støvsuger. Sugehovedet på støvsugeren bevæges frem og tilbage på bunden af poolen, hvorved diverse skidt suges op, og du fortsætter blot, indtil du er tilfreds med resultatet.

 

Godt i gang med rensning af pool

Vi håber, at vores guide har gjort dig klogere på rensning af pool, så du føler dig godt rustet til at vedligeholde din pool bedst muligt. På den måde kan den holde i mange år og skabe glæde blandt både familie og venner sommer efter sommer.

Share the Post:

Værd at vide...

Select a Pickup Point